| Endnu et DTC-team i ny klasse | d. 19. marts 2008 |
| Team Go Racing også involveret i Peugeot Spider Cup | |
|
Intet mindre end to af de teams, som deltager i Danish Touringcar Championship, bliver også aktive i sæsonens nye klasse, Peugeot Spider Cup. Team Peugeot Sport Køge kører således dobbeltprogram, men også et af de forholdsvis nye teams i Danish Touringcar Championship, Team Go Racing, bliver aktive. Team Go Racing har indledt et samarbejde med det sjællandske Go Go Vitesse, der deltager med to biler i den nye Peugeot Spider Cup. De to biler skal køres af Allan Olsen og Johnny Vejlebo Nielsen, begge Roskilde, og specielt sidstnævnte er en gammel bekendt af teamet. Det var nemlig for Team Go Racing, at Johnny Vejlebo Nielsen sidste år deltog i to afdelinger af Danish Touringcar Championship.
| |